I januar 1946 fik Dreyer til opgave at modernisere et par gamle stumfilm om Statsradiofoniens tilblivelse. De var oprindelig fra henholdsvis 1929 og 1932. Otto Schrayh havde optaget den ene film for Berlingske Tidende, men filmene var stumme og ikke længere tidssvarende. Theodor Christensen, der havde fået restaureringsopgaven i 1944, men ikke rigtig havde fået gjort noget ved den, var indforstået med at Dreyer overtog projektet.
På den tid ville det have været mere oplagt at forsyne filmen med en pædagogisk speakertekst og lægge stemningsmusik under. Dreyer fik i stedet den ide at føre filmen tilbage til sin oprindelige form, og han undersøgte, om der skulle ligge en samleliste på Nordisk Film. Det gjorde der, der lå endda mellemtekster, som aldrig nåede at komme på den foreliggende version. Dreyer ville først bringe filmen tilbage til dens oprindelige udgangspunkt og derefter begynde bearbejdelsen.
Dreyer udarbejdede et manuskript på ni sider og holdt flere møder med Oluf Lund-Johansen, der havde været redaktør af Radiolytteren fra starten i 1925 og siden af Populær Radio fra 1928. De var næsten enige om, hvad der var værd at bevare fra den gamle film, og hvad der skulle til af nyt stof. Nicolai Lichtenberg stod for nyoptagelserne, og Dreyer skrev nye mellemtekster og bad Thomas P. Hejle, der var direktør for Statens Filmcentral, om at få dem trykt som "gamle stumfilmtekster".
Dreyer blev umiddelbart krediteret for klipningen, og det kan diskuteres, om klipning egentlig er den credit, Dreyer retteligen burde have for dette stykke arbejde. Bearbejdelse eller tilrettelæggelse må være mere passende.
Filmen blev i et brev fra Dansk Kulturfilm til Statens Filmcentral præsenteret således:
"Filmen er forkortet en del, men fremtræder ellers i sin originale skikkelse, og for at bevare dens gamle form, har man forsynet den med stumme tekster, og ladet den ledsage af indspillet klavermusik".
Af Lars Bo Kimergård | 18. maj