Om Storstrømsbroen skrev Dreyer i manuskriptet:
"Filmen tænkes optaget ud fra et rent æstetisk synspunkt. Det skulle gerne blive en film om liniers og fladers dynamik, en film, der viser broens storhed og enkelhed og skønheden, der opstår, når jern og beton fordeles på den rette måde. Filmen skal vise, at teknik og kunst ikke er hinanden fremmede begreber".
På baggrund af denne ’hensigtserklæring’ er det tydeligt, at filmen er præget af en konsekvent holdning i geometriske former. I et luftfoto danner broen gennem hele indstillingen en perfekt diagonal. Der klippes præcist dér, hvor trafikanter rammer billedrammen, og filmen afsluttes med den elegante detalje, at broens skygge glider ned af masten på et skib, der sejler under, og derved ’lukker’ filmen af. Det er mere form end indhold, men i det mindste en konsekvent holdning til stilen, der viser, at selvom Dreyer ikke havde hjertet med, glemte han ikke sin professionalisme.
Filmens manuskript påbegyndtes i efteråret 1947, men de egentlige optagelser fandt først sted i juli 1948. Ifølge fotografen Preben Franks dagbog har optagelserne alt i alt taget 45 dage, imod de planlagte 8-10 dage. Filmen bliver dog først klippet efter april 1949, altså efter Preben Franks død den 21. februar 1949.
Laboratoriet meldte billedsiden færdig i slutningen af maj 1949. Erik Tuxen blev derefter sat til musik-efterarbejdet, men det færdige resultat forelå først sidst i foråret 1950. Tuxen klippede med Henning Ørnbak som konsulent enkelte scener om, for at få musikken til at passe. Ifølge deres oplysninger, skulle de have fået Dreyer tilladelse. Filmen havde premiere 22. marts 1950.
Af Lars Bo Kimergård | 18. maj