I april 1946 sendte Kræftens Bekæmpelse igen et brev med forespørgsel om det ikke var muligt at få gang i et sådant projekt. De lokkede med, at professor Carl Krebs havde "til-sagt sin lægelige Støtte".
Det blev til to filmprojekter. Foruden et almindeligt kortfilmprojekt, ville Kræftens Bekæmpelse gerne have en stum smalfilm til foredragsbrug. Dreyer udformede manuskripterne samtidig med arbejdet på Landsbykirken. Midt i august 1946 skrev han til Dansk Kulturfilm, at han havde fået brev fra professor Carl Krebs, der havde gennemset hans rettelser til manuskriptet, og var, på nær en enkelt rettelse, tilfreds. Optagelserne afvikledes hurtigt, og filmen var klar allerede i midten af oktober.
Filmen starter med et billede af en gravsten og en stemme, der siger: "Hun ventede for længe". En professor, spillet af Carl Krebs selv, prøver derefter at forklare forskellige patienter og en uvidende sygeplejerske, at det er af største vigtighed altid at komme i tide, når man har kræft.
Der er ingen credits på filmstrimmelen, og Dreyer har aldrig villet have sit navn nævnt i forbindelse med filmen. På et kartotekskort i Dansk Kulturfilms arkiv, er Dreyer krediteret for både manus og instruktion, men der er begge steder tilføjet: "maa ikke offentliggøres" i parentes. Men Kræftens Bekæmpelse har tilsyneladende ikke helt rettet sig efter det. Ihvertfald skrev Dreyer i et brev til Ib Koch-Olsen, dateret 6/10 1946:
"Som De ved, er vi færdige med kræftfilmen. Jeg haaber, De vil synes om den. Vedrørende denne film er der et andet punkt, jeg gerne vil berøre for Dem. Landsforeningen har i en til Pressen udsendt Meddelelse anført, at jeg har foretaget Iscenesættelsen. Jeg vil være meget taknemmelig, dersom De vil skrive et Brev til Landsforeningen og bede dem om ikke at nævne mit Navn i de Meddelelser de udsender om Filmen - i henhold til Aftalen mellem Dem og mig om, at mit Navn ikke skal nævnes i forbindelse med de Films, jeg arbejder med paa for Dem".
Det lykkedes, på trods af ovenstående pressemeddelelse, at holde Dreyers engagement i filmen ude af folkemunde, og filmen bliver først (gen)opdaget som en Dreyer-film af Bjørn Rasmussen i 1968.
Af Lars Bo Kimergård | 16. august