Glomdalsbruden

Tore overtager den fædrene gård, som er helt slidt ned. Med sin ungdommelige energi vil han gøre den til en storgård ligesom Glomgården på den anden side af elven. På Glomgården bor den skønne Berit, som han forelsker sig i, men hendes far har lovet hende væk til den rige Gjermund. Da brylluppet mellem Berit og Gjermund skal stå, stikker hun af og søger tilflugt hos Tore og hans forældre. Hun bliver dødeligt syg, men kommer sig og beder nu om - og får - sin fars tilladelse til at gifte sig med Tore. Den jaloux Gjermund forsøger dog til det sidste at forhindre brylluppet, i en dramatisk slutscene, som udspiller sig omkring den brusende elv.

Glomdalsbruden er et melodrama fortalt i en let tone og med naturen som væsentlig medspiller. De smukke fjelde og den vilde elv indrammer filmen, der blev optaget i den norske højsommer. Helt usædvanligt for Dreyer var han ikke særligt godt forberedt til denne film. Der forelå ikke noget egentligt manuskript, og han læste angiveligt bogen, som filmen er baseret på, i toget på vej til Norge. Desuden blev den optaget på meget kort tid, da det skulle nås, inden skuespillerne igen skulle tilbage på teatret efter sommerferien.

Filmen udmærker sig især ved nogle dramatiske scener med krydsklipning, som Dreyer havde ladet sig inspirere til af D.W. Griffith. Disse udspiller sig hen mod filmens slutning, hvor Tore på dramatisk vis må overvinde elven for at få sin Berit. Vi får her en romantisk og lykkelig slutning, hvilket langtfra er karakteristisk for Dreyer.

Glomdalsbruden blev generelt godt modtaget både i Norge og Danmark. Især den smukke norske natur blev fremhævet. Filmen hører ikke til blandt Dreyers vigtigste, men han var selv nogenlunde tilfreds med den, dens noget kaotiske tilblivelse taget i betragtning.

BIRGIT GRANHØJ

Instruktion

Manuskript

Foto

Produktionsdesign

Medvirkende