Vredens Dag havde premiere 13. november 1943 i World Cinema. Hovedparten af anmelderne var enige om at være skuffede. De bebrejdede filmen dens manglende tempo, hvilket allerede fremgik af anmeldernes overskrifter: ”Vredens dag” savnede Tempo og Nerve” (Politiken), ”Tempoet tog Livet af ”Vredens dag”” (Berlingske Tidende) og ”Bevægelse paa Stedet” (Aftenbladet). Flere anmeldere klandrede Dreyers casting – bl.a. at Thorkild Roose på trods af fint spil er for gammel til rollen, ældre end sin mor! – og de fleste anfægtede filmens stil og ikke mindst spillestil som tung, højstemt, patetisk og kunstfærdig forloren.
Til gengæld var der overvejende enstemmig ros til Dreyers billeder: ” … Billedvirkninger af saa mættet Skønhed, at ingen anden herhjemme og maaske meget faa andre Steder i Verden kan lokke noget tilsvarende frem med et Filmkamera …” (Nationaltidende), ”… helt igennem er dens Billedbehandling fremragende, om end mørk og dyster som Filmens Grundtone” (Berl. Tidende) og ”Som filmisk Maler er Dreyer aldeles ypperlig. Han maler med glimrende Lysvirkninger, og hans Scenebilleder og Naturoptagelser er rene Skønhedsaabenbaringer” (Politiken). Også Anna Svierkier i rollen som Herlufs Marte blev fremhævet af de fleste anmeldere.
Hvor anmelderne var krasse i deres vurdering af Dreyers film, var der til gengæld en del helt almindelige biografgængere, der markerede deres begejstring og følte sig dybt berørte af Vredens Dag. B.T. havde bedt to tilskuere – en tapetserermester og en sekretær, cand. theol. – udtale sig efter at have set filmen, og de havde en helt anderledes positiv vurdering af den. (B.T., 16/11-43) Andre skrev læserbreve, f.eks. Charlotte Andersen, fhv. Skoleinspektrice: ”Aldrig er jeg gaaet fra et Biografteater med en mere afgjort Overbevisning om at have staaet Ansigt til Ansigt med den store Kunst!” (Berl. Tid. 17/11-43). Under overskriften ”En Lægmand ser paa ”Vredens dag” indleder Knud Strandgaard et læserbrev med følgende betragtning:
”Hvis en jævn Lægmands Betragtninger havde nogen Chance for at trænge igennem vilde deres Ry som Filminstruktør have været alvorligt truet. Jeg var efter Avisernes Kritik paa Forhaand klar over Retningslinierne for en Analyse og var parat til at gaa løs paa Deres Værk. Det var i Hovedsagen kun at anlægge sunde, jævne menneskelige Synspunkter overfor et unaturligt og overeksponeret Produkt, oven i Købet behandlende et Emne, der laa langt fra vor Tid og dens Problemer. Jeg manglede blot at se Filmen, men dette betragtede jeg egentlig som et i for sig unødvendigt Ordenshensyn. Nu har jeg set Filmen, og jeg har opgivet alle morderiske Planer” (Børsen, 16/12-43).
En del mennesker skrev eller ringede til Dreyer personligt for at udtrykke deres glæde over filmoplevelsen.
Efter den første uge i World Cinema bragte Aftenbladet en notits 20/11-43, hvoraf det fremgår, at Vredens Dag ganske langsomt er ved at blive en publikumsucces: ”For hver Dag, der gaar, bliver Besøget finere, og Teatret modtager daglig Stabler af Breve fra Publikum, der udtaler sig i de mest begejstrede Vendinger om Filmen”.
Den 25/11 inviterede World Cinema og filmens producent Tage Nielsen Studenterforeningens medlemmer til en gratis formiddagsvisning af filmen. Formålet var at videreføre den diskussion om dansk film og filmkunst, som dels foregik i dagspressen i forbindelse med modtagelsen af Vredens Dag men også i Studenterforeningens regi. 1600 studerende mødte op, og som tilsigtet affødte det en livlig diskussion, som fik utrolig meget spalteplads i aviserne. Ud over synspunkter omkring selve filmen og filmkunst i det hele taget, rejste der sig også en heftig debat om anmeldernes kvalifikationer. Dreyer selv mødte op til Studenterforeningens diskussionsaftener og fremlagde her sine tanker om filmen og ikke mindst sine stilistiske valg. (Dreyers kronik i Politiken ”Lidt om Filmstil”, 2/12-43)
2. juledag fik Vredens Dag premiere i en række provinsbiografer. Her fik filmen generelt en mere positiv modtagelse af anmelderne. Den turnerede de følgende 8-9 måneder rundt i alle afkroge af landet og fik masser af omtale. Der findes ikke umiddelbart opgørelser over, hvor mange billetter filmen solgte, men af flere notitser i aviserne fremgår det, at den i begyndelsen af januar 1944 alene i hovedstadsområdet var set af over 110.000 mennesker.
23/11 1946 fik Vredens Dag som den første danske tonefilm biografpremiere i London. Den blev modtaget med begejstring af anmelderne og blev af flere bedømt som én af årets bedste film. Også i Norge, Sverige, Frankrig, Italien og USA fik filmen regulær biografvisning – med succes.
Af Lisbeth Richter Larsen | 10. maj 2010