Vredens Dag foregår i Danmark i 1620’erne, på det tidspunkt, hvor hekseforfølgelserne var på deres højeste, inspireret af Christian IVs ortodokse protestantisme. En aldrende præst, Absalon, har giftet sig med Anne, en meget yngre kvinde – hun er endda yngre end Martin, Absalons søn af første ægteskab. Anne, der tyranniseres af sin strenge svigermoder, forelsker sig i Martin. Samtidig bliver en ældre kone, Herlofs Marte, dømte for hekseri og brændt på bålet; Absalon nægter at redde hende, sådan som han reddede Annes moder, der også var mistænkt for hekseri. Anne begynder at tro, at hun har arvet sin moders okkulte kræfter, og da Absalon dør, efter at hun har ønsket ham død, tynges hun af skyld og ender med at tilstå, at hun har dræbt ham med heksekunster.
Filmens dystre tone understreges af dens langsomme, velovervejede rytme. Der er mange sagte, kredsende kamerabevægelser, men hvad enten kameraet står stille eller bevæger sig, er alle billederne omsorgsfuldt komponerede; de kan minde om nederlandske malerier (især Rembrandt) på grund af de nøgne, hvidkalkede vægge, de sorte dragter, og de stemningsfuldt udformede skyggevirkninger. Filmen skildrer en verden, hvor den puritanske religion har et så ubarmhjertigt greb om sindene, at lidenskab og begær kun kan forstås som djævelens værk – som hekseri. Selv de mennesker, hvis natur driver dem til modstand, må som Anne uhjælpeligt se sig selv som det godes fjender.
Vredens Dag havde premiere midt under besættelsen, og det er fristende at se den mørke historie om tortur og forfølgelse som en allegori over samtiden. Men Dreyer afviste en sådan tolkning; filmen var baseret på et norsk teaterstykke fra 1908, som han efter alt at dømme længe havde haft planer om at filmatisere. Ved premieren blev filmen modtaget med skuffelse; den var for langsom og for dyster, syntes man. Først senere er Dreyers clairobscur-belyste studie af selvundertrykkelsens psykologi blevet anerkendt som et af dansk og international filmkunsts uomgængelige mesterværker.
CASPER TYBJERG
Produktionsselskab: | Palladium |
Distributionsselskab: | Film-Centralen-Palladium |
Censur: | Forbudt for børn under 16 år |
Biografpremiere: | 13.11. 1943 / World Cinema |
Forlæg: | Efter Hans Wiers-Jenssens skuespil "Anne Pedersdotter" (1908). |
Instruktion
Carl Th. Dreyer | Instruktør |
Ebba Dreyer | Scripter |
Manuskript
Carl Th. Dreyer | Manuskriptforfatter |
Mogens Skot-Hansen | Manuskriptforfatter |
Poul Knudsen | Manuskriptforfatter |
Paul la Cour | Salmetekster |
Produktion
Tage Nielsen | Producent |
Foto
Karl Andersson | Fotograf |
Lyd
Erik Rasmussen | Tonemester |
Ole Mørck | Toneassistent |
Knud Kristensen | Toneassistent |
Klip
Edith Schlüssel | Klipper |
Anne Marie Petersen | Klipper |
Musik
Poul Schierbech | Komponist |
Erling Bloch | Violinsolo |
Hans Kassow | Bratschsolo |
Produktionsdesign
Erik Aaes | Produktionsdesigner |
Lis Fribert | Dekorations- og kostumetegninger |
Kostumer
N. Sandt Jensen | Kostumier |
Olga Thomsen | Kostumier |
Andre
Kai Uldall | Historisk konsulent |
Medvirkende
Thorkild Roose | Absalon Pederssøn, præst |
Lisbeth Movin | Anne, Absalons hustru |
Sigrid Neiiendam | Merete, Absalons mor |
Preben Lerdorff Rye | Martin, Absalons søn af første ægteskab |
Albert Høeberg | Biskop |
Olaf Ussing | Mester Laurentius |
Anna Svierkier | Herlofs Marte |
Preben Neergaard | Degn |
Dagmar Wildenbrück | |
Emilie Nielsen | |
Kirsten Andreasen | |
Sophie Knudsen | |
Harald Holst | |
Emanuel Jørgensen | |
H. Chr. Sørensen |