Indspilningen (Glomdalsbruden)

Glomdalsbruden blev optaget over nogle uger i sommeren 1925. Udendørsscenerne er optaget i Övre Rendal, ca. 150 km nord for Oslo, og i Bærum i Oslos vestlige udkant. Iflg. Drum og Drum (2000) er den dramatiske slutscene optaget i Glomma elven, Norges længste elv.

Indendørsscenerne er optaget i en lagerhal i Akershus fæstning. Iflg. Dreyer selv i et avisinterview var det et noget forhastet arbejde. Der var kun få dage til casting af skuespillerne, og optagelserne måtte laves på stående fod fra dag til dag, uden noget manuskript.


Af Lisbeth Richter Larsen | 21. april