Dreyer som bladredaktør

Carl Th. Dreyer - nu også magasinredaktør. Foto fra Carl Th. Dreyer-samlingen / DFI.
Under en gennemgang af ældre tidsskrifter i Filmhusets kælder er der dukket en kassette op med filmblade fra 1923. Det viser sig, at Carl Th. Dreyer har været redaktør på Det Ny Magasin – et filmtidsskrift med base i København. Dreyer-ekspert Casper Tybjerg kalder opdagelsen ”lidt af et fund”.

Vi kan konstatere, at Det Ny Magasin er udgivet af et aktieselskab med kontoradresse på Østergade 29 i København – den bygning, der i dag huser The Body Shops forretning på Strøget. De første 7 numre har Jens Ervø i redaktørstolen, nr. 8 mangler i samlingen, men fra nr. 9 står Dreyer angivet som redaktør. Der findes ingen 'velkomst', introduktion eller programerklæring om en redaktionel linje, hverken i det første nummer eller senere. What you see, is what you get - og hvad er så det?

Seriøse filmbetragtninger, digte, noveller og petitstof

Indholdsmæssigt er der tekster om både danske og udenlandske film og personer, f.eks. portrætartikler om dansk films store stjerner Karina Bell og Olaf Fønss, interview med instruktør Schnedler-Sørensen og laaaange resuméer af film som Peter Ligeglad paa Eventyr og den engelske A Gamble in Lives (dansk titel: Samfundets Støtter). Man finder også tematiske indslag som eksempelvis ”Georg Brandes om Filmen”, ”Forfatterne og Filmen” eller ”Filmen og Komponisterne”. Flere af disse udgør tilbagevendende ’serier’ i hvert nummer sammen med bl.a. ”Filmens Kunstnere som Børn” (eksempelvis skuespillerne Olga Svendsen, Bertel Krause, Peter Jerndorff), illustreret med børneportrætter.

Også petitstof om giftermål mellem kendisser finder vej til Det Ny Magasins spalter. Derudover er der i hvert nummer mindst én novelle (typisk af Palle Rosenkrantz), et digt og en humoristisk tegning.

Casper Tybjerg, lektor ved Københavns Universitet, er begejstret: ”Flere ting er fascinerende ved Det Ny Magasin. Det er et blad, der retter sig mod almindelige men entusiastiske biografgængere. Der er intet anti-Hollywood- eller anti-filmstjerne-snobberi; tværtimod er det udpræget populært i sit anslag. Det indeholder flere oversatte tekster af udenlandske intellektuelle, der udtaler sig om filmen, hvilket tyder på, at redaktørerne har fulgt med i den internationale filmpresse og holdt sig orienteret”.

Hvem er ’Rendegarn’?

Indholdet i Det Ny Magasin er signeret af Rendegarn, Eddy, Hannibal Nielsen (forfatter til klummen ”Af Hannibal Nielsens Dag- og Kopibog” – Smørkøbing!), Den gamle Vismand, Husdigteren og Crescendo. Vi kan kun gætte på, hvem der gemmer sig bag disse pseudonymer, men både Casper Tybjerg og filmlektor Peter Schepelern, der tilbage i 1980’erne har forsket i Dreyers journalistiske virke, mener, at Rendegarn kunne være Dreyers signatur:

”Et af de Dreyer-redigerede numre [nr. 15] indeholder et interview (signeret Rendegarn) med komponisten Carl Nielsen, der udtaler sig skeptisk om filmen. Efterfølgende er der tilføjet en usigneret kommentar, hvor Nielsen hånes for sit bagstræb. Det er nærliggende at tro, at den er skrevet af Dreyer, og det er skægt at se, at den arrogante flabethed, som var så karakteristisk for den unge Ekstrablads-journalist Dreyer, stadigvæk findes hos den lidt ældre, kunstnerisk ambitiøse og internationalt anerkendte filminstruktør Dreyer”, siger Casper Tybjerg.

Det Ny Magasin XI, redaktør Carl Th. Dreyer. Udsnit fra forsiden.

En nyhed - og dog ...

I den eksisterende Dreyer-litteratur, som er omfangsrig, og hvor rigtig mange sten er vendt i forhold til instruktørens liv og virke, har Det Ny Magasin aldrig været ofret megen opmærksomhed, sandsynligvis fordi kun meget få har kendt til dets eksistens. Peter Schepelern har faktisk, for år tilbage, haft fingrene i bladet og bl.a. refereret til føromtalte Carl Nielsen-interview (i ”Mellem lyst og pligt", in MedieKultur nr. 23, 1995, side 10-11). Bladet er også registreret i Det kgl. Biblioteks database, dog uden anden information end at det er udgivet af Martins Forlag. Hvor mange numre og udgivelsesfrekvens fremgår ikke.

På carlthdreyer.dk vil vi tilføje dette engagement på Dreyers cv og opfordre både nye og allerede velkendte Dreyer-forskere til en nærmere granskning.

Familiært samarbejde

Jens Ervø (1881-1947), som var en iværksætter-ildsjæl på mange fronter, har muligvis fået ideen til bladet og hyret sin svoger, Carl Theodor (deres respektive hustruer Ingeborg og Ebba var søstre) til medredaktørjobbet. Dreyer havde på det tidspunkt i sin ellers travle filmkarriere et hul mellem Der var engang(premiere 3. oktober 1922) og Michael, som han påbegyndte optagelser til i november 1923 i Berlin. Han havde en familie at forsørge – fru Ebba, datteren Gunni og nyfødte Erik – så selv om redaktørtjansen på Det Ny Magasin måske ikke var drømmejobbet for den ambitiøse filminstruktør med fuldt blus på filmkarrieren, har det i en periode givet smør på brødet hos familien Dreyer i København.

På et tidspunkt i løbet af 1923 skifter bladet navn til Film Magasinet med undertitlen ”Organ for Dansk Biografteater-Publikum” og får hjemsted i Aarhus. Udgivelsesrækken starter forfra, og Jens Ervø er herefter eneredaktør. Da ingen af bladene er dateret, er det vanskeligt at slå fast, hvor længe Dreyer har været engageret på Det Ny Magasin, formentlig omkring et ½ års tid. Film Magasinet i Aarhus udgives fra 1923-31.

Af Lisbeth Richter Larsen | 18. august 2014

 

Læs Dreyers filmblad

Se de komplette udgaver af Det Ny Magasin nr. 11 og 12. Klik på billedet i boksene herunder.