Tegner, fortrinsvis mode- og kostumetegner, samt plakatkunstner. Født 18/9 1914 i København, død 9/12 1968 i Rungsted – 54 år gammel.
Lis Fribert var uddannet reklametegner fra Tegne- og Kunsthåndværkerskolen i Bredgade. Mens hun gik på kunsthåndværkerskolen deltog hun i 1932 i elevernes kabaret Boke-kabaretten i frimurerlogen i Klerkegade.
Den 26. april 1935 var der premiere på Cole Porters Lykkelig skilt (Gay Divorce) på Det ny Teater. Forestillingen var iscenesat af Ludvig Brandstrup, Arne Ungermann stod for dekorationerne og kostumerne var tegnet af Lis Fribert og Suleima Andersen. I 1935 lavede hun endvidere kostumer til Riddersalens opsætning af Kjeld Abells Melodien der blev væk. Forestillingen havde premiere 6. september 1935 og spillede helt frem til november 1936, mere end 600 forestillinger, hvorefter den blev flyttet til Dagmarteatret og spillede for sidste og 1232te gang den 31. juli 1937. Succesen havde musik af Herman D. Koppel og Bernhard Christensen.
I sommeren 1939 lavede Lis Fribert kostumer til filmen Francois Ferdinand hos filmselskabet Tobis i Paris. I en lille artikel i Aftenposten fra 9. januar 1940 kan man læse følgende:
”Lis Fribert fortæller, at hun en tid studerede hos Molyneux i Paris, og at hun i sommer var med til at lave kostumerne til en film "Francois Ferdinand" hos filmselskabet "Tobis" i Paris. Filmkostumer er noget helt andet. En teknik for sig, fordi man hele tiden må tage hensyn til, om farverne nu også vil tage sig ud på fotografiet.”
Omkring dette tidspunkt åbnede hun sit eget atelier for kjoler og dragter i Læderstræde i København.
I sæsonen 1939/40 tegnede Lis Fribert kostumer til Ravels ballet La Valse, som havde premiere på Det kgl. Teater 25. januar 1940, koreograferet af Harald Lander og med dekorationer af Sven Johansen. Sommeren 1940 lavede hun dekorations- og kostumetegninger til den polskfødte koreograf og danser Albert Gaubiers forestilling på Dyrehavsbakken. Hun lavede tilsyneladende også noget for Lulu Ziegler i denne periode.
I efteråret 1941 tegnede hun kostumer til Stig Lommers forestilling Byens Lys på Ambassadeur, og så er vi fremme ved Vredens Dag i 1942/43. I en artikel i Nationaltidende den 15. november 1942 udtaler Carl Th. Dreyer:
”Jeg satte Palladiums Ledere ind i mine Planer, og ikke mindst ved hjælp af Tegnersken Lis Friberts mere end halvthundrede fuldt gennemarbejdede Dekorations- og Kostumetegninger overbeviste jeg selskabet om, at det var et dramatisk Stof, der vel var værd at filmatisere.”
Efter Vredens Dag flygtede Lis Fribert til Sverige, hvor hun boede til krigens slutning. Kort efter hjemkomsten giftede hun sig og lavede ikke flere opgaver af denne art.
Stor tak til Nanna Herstad, datter af Lis Fribert, for at have bidraget til websitet med denne tekst og billeder.
Af Lisbeth Richter Larsen | 27. september