Dreyer født Nilsson
Carl Th. Dreyer er dansk films mest betydningsfulde instruktør. Ikke mindst i den internationale filmhistorie står han som en af de vigtigste filmkunstnere. Han blev født udenfor ægteskab (under navnet Karl Nilsson) og blev som to-årig bortadopteret til et dansk ægtepar. Hans biologiske mor døde kort efter adoptionen, og Carl Th. Dreyers filmatisering af tragiske kvindeskæbner tolkes af flere filmforskere som et biografisk træk i hans film.
Filmene
Carl Th. Dreyer startede sin karriere som journalist og skrev sideløbende filmmanuskripter. I sine helt unge dage arbejdede Dreyer på Ekstra Bladet og senere i livet på B.T., hvor han blandt andet skrev klummen 'Livet i Byretten' under pseudonymet 'Tommen'. Det første filmatiserede manuskript blev 'Bryggerens Datter' (Rasmus Ottesen, 1912), som blev produceret hos Skandinavisk-Russisk Handelshus. 1913-18 arbejdede han som manuskriptforfatter på Nordisk Film, hvor han også instruerede sin første film 'Præsidenten' (1919). I 1920'erne arbejdede han primært i udlandet og instruerede i Frankrig sin mest kendte film, mesterværket La passion de 'Jeanne d'Arc' (FR, 1928).
Efter sin første tonefilm 'Vampyr' (FR/DE, 1932) skulle der gå 10 år, før Dreyer igen fik arbejde som instruktør med kortfilmen 'Mødrehjælpen'. Året efter fulgte 'Vredens Dag' (1943), der med sin indestængte beskrivelse af 1600-tallets hekseforfølgelser kan ses som en kommentar til nazisternes regime i samtiden.
I 1952 fik Carl Th. Dreyer biografbevillingen til Dagmar biografen i København. Bortset fra en håndfuld kortfilm fik den store filmskaber kun mulighed for at lave to spillefilm mere i årene derefter ('Ordet', 1955 og 'Gertrud', 1964). Det skete, fordi filmselskabet Palladium af justitsministeriet blev opfordret til at højne kvaliteten af filmproduktionen for at beholde deres biografbevilling som produktionsselskab.
Jesus-projektet
Carl Th. Dreyer arbejdede gennem årene intenst på tre store projekter, som forblev urealiserede af forskellige grunde - en film om Mary Stuart, en Jesus-film og en Medea-film (sidstnævnte blev realiseret som tv-film af Lars von Trier i 1988 på baggrund af Dreyers manuskript). I sine sene år helligede Dreyer sig research og lærte endog hebraisk i forbindelse med planlægningen af filmprojektet 'Jesus af Nazaret' - en film som han altså aldrig nåede at påbegynde optagelser til.
Carl Th. Dreyer har desuden udgivet bogen 'Om filmen' (1959).
Litteratur
Der findes et hav af bøger og artikler om Dreyer - dette er kun et udvalg. Ebbe Neergaard: 'Dreyer' (1963). Tom Milne: 'The cinema of Carl Dreyer' (1971). Mark Nash: 'Dreyer' (1977). David Bordwell: 'The films of Carl-Theodor Dreyer' (1981). Martin Drouzy: 'Carl Th. Dreyer født Nilsson' (1982). Raymond Carney: 'Speaking the language of desire' (1989). Edvin Kau: 'Dreyers filmkunst' (1989). Jean and Dale Drum: 'My only great passion' (2000).