Historien om Dreyers smoking
Når man tænker på film og beklædning, er det først og fremmest vidunderlige filmkostumer, man ser for sig. Eller de smukke kjoler, når der skal uddeles Oscars eller andre store filmpriser. Den smoking, som denne artikel handler om, har også fået sin del af festivitas og store filmfester, men mest af alt kan den smykke sig af at have haft tre prominente ejere. Alle tre er danske filmfolk fra øverste hylde: Carl Th. Dreyer, Henning Bendtsen og Lars von Trier.
Maison Larsen
Vi skruer tiden tilbage til Paris 1926, hvor smokingen blev til hos modehuset Larsen. Lars Larsen (1871-1945) var oprindeligt fra Vendsyssel og kom fra fattige kår. Han grundlagde sin virksomhed i 1910 og blev hurtigt en af Paris’ bedste herreskræddere. Sidst i 1920’erne havde modehuset Larsen 50-60 skræddersvende ansat og flere prominente kunder, bl.a. Maurice Chevalier, Prins Georg af Grækenland og danske Prins Valdemar.
7-9 Rue La Boétie i Paris i dag, hvor Maison Larsen havde til huse. Google Street View.
Hans forretning lå på 7-9 Rue la Boétie, et særdeles eksklusivt og dyrt kvarter i Paris, dengang som nu. Et sæt tøj kostede 1000-1500 Francs, og Larsen tjente penge nok til at kunne købe sig et slot ved Seinens bred.
Dreyer i Paris
Carl Th. Dreyer var i april 1926 flyttet til Paris med kone og to børn. Han havde skrevet kontrakt med produktionsselskabet Société Générale de Films uden at have et specifikt filmprojekt. Den lukrative kontrakt med filmselskabet, som indebar et tilsyneladende ubegrænset budget og fuld kontrol over alle aspekter af produktionen, var blevet mulig efter den internationale succes med ’Du skal ære din Hustru’ året før. I 1928 var der premiere på ’Jeanne d’Arcs Lidelse og Død’ (La Passion de Jeanne d’Arc), som skulle blive Dreyers mesterværk og den dag i dag holder pladsen som en af verdens bedste film. Men i 1928 stod den på lunkne anmeldelser og svigtende publikum.
Men før dét, en dag i 1926, træder Dreyer ind ad døren hos modehuset Larsen og bestiller en smoking. Vi kender ikke de nærmere omstændigheder, men at Dreyer var en nøjsom mand, der ikke kastede om sig med penge, det er et faktum. At gå til en landsmand i dette ærinde – at erhverve sig en så bekostelig beklædningsgenstand med en vis signalværdi – har sikkert været en beslutning, der faldt Dreyer naturligt.
Larsens smarte idé
Selve smokingen er syet af kraftigt uldstof vævet i et elegant stribemønster med sjalskrave af silke eller satin. Striberne går igen i foret og på de bånd, der er syet på ydersømmen af bukserne, som er karakteristisk for smokingbukser.
I brystlommen findes et mærke med teksten: L. Larsen & co., Rue de la Boëtie, Paris 18119, 28.10.26, Carl Th. Dreyer. Bukserne er syet med læg, så de kan lægges ud, hvis maven vokser. En smart ide, som Lars Larsen angiveligt var den første til at udtænke.
Bukseknapperne er præget med Larsens navn, mens jakkens eneste knap er uden navn og ser ud til at være af nyere dato. En næsten usynlig reparation er foretaget på det ene bukseben.
1. arving: Henning Bendtsen (1925-2011)
Mange år senere skifter smokingen ejermand for første gang. Dreyer har optaget, hvad der skulle blive hans sidste film, ’Gertrud’ (1964). Han vil gerne takke sin fotograf, Henning Bendtsen, med en gave. Valget falder på den fine smoking, som Dreyer efterhånden ikke længere kan passe (Århus Stiftstidende, 27.12.1998) – trods de smarte læg.
Bendtsen får den syet om efter egne mål og i et lidt mere moderne snit. Stoffet er så eksklusivt, at det ikke kan fås mere. Efter at Bendtsen 9 år tidligere havde fotograferet ’Ordet’ (1955), fik han en anden gave af Dreyer – et par Bally-sko, som Dreyer aldrig havde brugt, fordi de klemte. Skoene og smokingen hører til de bedste gaver, Bendtsen nogensinde fik. Bendtsen bar blandt andet Dreyers smoking til Bodil-festen i 1968.
2. arving: Lars von Trier
Da Lars von Trier skulle lave sin anden spillefilm ’Epidemic’ (1987), valgte han Henning Bendtsen som sin fotograf. Trier har aldrig lagt skjul på, at Dreyer var en kilde til stor inspiration, og muligheden for at arbejde sammen med Dreyers fotograf var oplagt. Samarbejdet fortsatte i Triers næste film ’Europa’ (1991), der udløste en Grand Prix de la Commission Supérieure Technique i Cannes.
Inden premieren på ’Europa’ forærede Bendtsen sin højt skattede smoking til Lars von Trier. Trier bar bl.a. smokingen til premierefesten og måtte konstatere, at: ”Den er drønvarm, men jeg er ydmyg over for stoffet” (B.T. 16.08.1991). Bendtsen bad ham om at gemme smokingen, passe på den og sidenhen give den til Filmmuseet.
Rigtig mange har set smokingen uden at vide det. Den er nemlig med i slutningen af hvert afsnit af ’Riget’ I-II, hvor Trier bærer den, når han beder tilskueren: ”Vær vel beredt på at tage det gode med det onde”, ledsaget af de berømte håndtegn.
Trier opfyldte Henning Bendtsens ønske om, at smokingen skulle doneres til Filmmuseet – nu Filminstituttet. Her bliver den 100-årige smoking med den bemærkelsesværdige historie opbevaret under bedst mulige forhold og skal aldrig mere bæres af nogen eller med til flere fester.