Det mangeårige grønlandske medlem af NORDDOK, Naja Brandt-Møller, træder ud af styregruppen til fordel for den nye leder af Det Grønlandske Filminstitut, Inunnguaq Petrussen.
Petrussen har en baggrund som musiker, politisk administrator og rådgiver for tre politiske partier i Grønland.
Filminstituttets nye dokumentarchef, Mikala Krogh, er ligeledes ny repræsentant i styregruppen for NORDDOK. Hun er udpeget for Danmark og overtager efter Søren Tarp, der varetog posten midlertidigt efter Ane Mandrup.
Marjun Niclasen, leder af Det Færøske Filminstitut, fortsætter som det færøske styregruppemedlem.
Ændringerne i styregruppen træder i kraft 1. april 2026.
Norddok-redaktionen
Der er også foretaget udskiftninger i NORDDOK-redaktionen, der vurderer ansøgninger om støtte til dokumentarprojekter om rigsfællesskabet. Det færøske redaktionsmedlem, Sakaris Stórá, er trådt ud til fordel for Pætur Marjunarson Dahl. Sakaris trådte ind i redaktionen i 2024 og blev genudpeget i 2025.
Pætur Marjunarson Dahl er cand.mag. i filosofi og film- og medievidenskab fra Københavns Universitet og har arbejdet inden for tv, film og radio siden 2011, hvor han begyndte som dokumentarist på Kringvarp Føroyar. Siden 2013 har han arbejdet i sit eget produktionsselskab, FaroesUnit, hvor han som instruktør og producent blandt andet har lavet tv-serier, film og radio. Han har også virket som blandt andet indspilningsleder og produktionsassistent på flere internationale produktioner.
Marjunarson Dahl har ligeledes været i bestyrelsen for Klippfisk, det færøske filmsværksted, været konsulent for Det Færøske Filminstitut og er aktuelt i fagbestyrelsen for Det Færøske Filminstitut.
De tre redaktører er:
- Nivi Christensen (udpeget fra Grønland)
- Pætur Marjunarson Dahl (udpeget fra Færøerne)
- Christina Ramsø Thomsen (udpeget fra Danmark)
Marjunarsson Dahl vil være i sagsbehandlingen af ansøgninger fra årets første ansøgningsrunde, som havde deadline 24. marts. Redaktionen modtog ved denne runde 26 ansøgninger.
Anden ansøgningsrunde til NORDDOK i år har deadline 10. september 2026.