I januar 1941 havde tyskeren Curt Oertels film Michelangelo premiere i Danmark, og det satte straks en "so ein ding müssen wir auch haben"-debat i gang om en Thorvaldsen-film. Alle var enige om, at enten skulle filmen laves ordentligt, eller også skulle den slet ikke laves. Men der var ikke helt enighed om, hvad man skulle forstå med begrebet "ordentligt". Steen Eiler Rasmussen skrev i en kronik i Politiken:
Vil man nu udføre en Thorvaldsen-Film, maa man arbejde for, at dens Form kan blive lige saa ren og behersket som Thorvaldsens egne Værker. Beherskelse vil sige Begrænsning og maalbevidst Udnyttelse af de tekniske Virkemidler. Himlen fri os for Karneval og Kostumespøg!
Det hele gik i sig selv igen, og først i sommeren 1947 fik Dreyer til opgave at skrive et manuskript til en film om Thorvaldsens kunst. Ib Koch-Olsen gjorde i et brev museumsinspektør Sigurd Schultz opmærksom på dette, og bad ham "yde hr. Dreyer hjælp og støtte, naar han under sit arbejde hermed henvender sig hos Dem." Dreyer fik god brug for hjælpen. Han ville nemlig have flyttet en del af statuerne, og ydermere have dem sat på drejeskiver, så de ved at bevæge sig i lyset, kunne få et mere levende visuelt udtryk. Det var en risiko, de ansatte på museet ikke var meget for at udsætte deres statuer for.
Dreyer skulle lave filmen sammen med Preben Frank, som han også havde arbejdet sammen med på Landsbykirken og Storstrømsbroen, men Dreyer havde problemer med at få Preben Frank til at arbejde en fuld arbejdsdag. Han beklager sig flere gange pr. brev til Ib Koch-Ol¬sen, og går endda så vidt som til at beskylde Preben Frank for at pjække, og han bad Ib Koch-Olsen om at "holde ham til ilden", da de gerne snart skulle være færdige. Det viser sig, at der er en ganske plausibel forklaring på Franks svigtende arbejdsindsats.
Et par af optagelserne var efter Ib Koch-Olsens mening – og egentlig også efter Dreyers – ikke særlig gode, og Dreyer foreslog, at lade Preben Frank lave dem om alene - "... for jeg tror han vil gøre sig en vanvittig umage, alene for at vise dem, at han ikke behøver min hjælp". Preben Frank lavede billederne under protest, og kun fordi Dansk Kulturfilm (dvs. Ib Koch-Olsen) mente det.
I det oprindelige udkast til fortekster var Dreyer krediteret for manuskript og instruktion, mens Preben Frank kun var nævnt som fotograf, og det mente Preben Frank ikke var rimeligt. I et brev til Ib Koch-Olsen den 8. oktober 1948 gjorde Preben Frank op¬mærksom på, at han egentlig oprindeligt ikke ville være med på Thorvaldsen. De havde umiddelbart før optagelserne til Thorvaldsen, optaget Storstrømsbroen. Den havde trukket ud fra "8-10 dage" til "over en måned", og her havde han bare været "Fotograf for en kendt Instruktør". Han havde kun sagt ja til Thorvaldsen, fordi Ib Koch-Olsen havde sagt, at han skulle være instruktør sammen med Dreyer, og er derfor overrasket over kun at være krediteret som fotograf. Ib Koch-Olsen bemærker med en note i margin, at han da har nævnt muligheden, men også sagt, at det måtte være op til Dreyer. Ifølge Preben Frank lå der på Landsbykirken en klar aftale om, at han skulle være instruktør, og at "… Dreyer kaldte sig hjælpeinstruktør, og vilde end ikke nævnes i fortexterne." Her mente Preben Frank at være blevet skubbet til side, fordi Dansk Kulturfilm var bedre tjent med et kendt navn som instruktør. Preben Frank forklarer, at han hellere trækker sig helt tilbage, end at han vil lade sig skubbe til side igen. Han afslår et tilbud om at blive krediteret som instruktør på Storstrømsbroen, da han ikke er ude efter en trøstepræmie, men bare vil krediteres for det arbejde, han mener at have lavet.
De endelige fortekster kom til at se således ud:
THORVALDSEN
optaget af
CARL TH. DREYER
og
PREBEN FRANK
i samarbejde med
SIGURD SCHULTZ
Preben Frank døde af kræft den 21. februar 1949.
Af Lars Bo Kimergård | 13. april