I 1967 – ved efterårssemestrets begyndelse – kom filmundervisningen i gang på Københavns Universitet. Institut for Filmens Æstetik og Historie (senere Film- og Medievidenskab) så dagens lys med lektor Marguerite Engberg som eneste underviser.
Dreyer på skemaet
Der blev udbudt tre forskellige kurser, hvoraf det ene var en gennemgang af Carl Th. Dreyers værk og skulle strække sig over to semestre. Planen var at afslutte kurset med et besøg af instruktøren omkring maj, så de studerende, der på det tidspunkt måtte formodes at have et godt kendskab til Dreyer og hans film, kunne møde ham. I januar 1968 erfarede Engberg, at Dreyer var svagelig og havde været indlagt, så hun turde ikke vente til maj, men fremskyndede aftalen til februar. Han indvilgede i at møde op i biografen på Filmmuseet i St. Søndervoldstræde d. 22. februar om formiddagen, hvor de studerende ville få mulighed for at stille spørgsmål, som de havde forberedt hjemmefra.
80 minutter i den varme stol
Marguerite Engberg husker en tydeligt afkræftet Dreyer komme ind og sætte sig i stolen foran de ca. 100 fremmødte studerende. Sprød og sart så han ud; men så snart de studerende begyndte at stille spørgsmål, var han parat med et ofte vittigt og skarpt svar. Han glædede sig til at komme i gang med sit store Jesus-projekt, og adspurgt om sine tanker vedr. farvevalg i filmen, og hvordan han ville gribe det an, svarede han: ”Det vil jeg ikke røbe her, De må vente til filmen kommer op i biograferne”. Når de studerende brugte fagtermer som ’totaler’ og ’halvtotaler’, replicerede Dreyer tørt: ”sådan nogle udtryk som halvtotal og heltotal kender jeg slet ikke”. Da én spurgte om, hvorfor han havde anvendt to operasangere som skuespillere i ”Blade af Satans Bog”, kom det med et glimt i øjet: ”Det er på grund af udseendet, ikke på grund af stemmen!”.
Danmarks Radio på pletten
På samme tid, som Marguerite Engberg lavede aftalen med Dreyer, havde Werner Svendsen fra Danmarks Radios Kulturafdeling bedt hende medvirke i en fjernsynsudsendelse om Dreyer. Da denne udsendelses producer hørte om arrangementet i Store Søndervoldstræde, ville han gerne optage det, hvad Engberg gik med til. Fjernsynet ankom med en stor OB-vogn, der fyldte næsten hele gårdspladsen mellem Filmmuseet og Filmskolen. Hermed er hele mødet mellem Dreyer og de filmstuderende bevaret for eftertiden - og dermed en stor filmmands sidste blik på sit eget værk.
… jeg er filmmand og vil dø som filmmand
En af de studerende spurgte Dreyer, om han kunne tænke sig at arbejde med fjernsynsteater, hvortil Dreyer prompte svarede ”Uha nej”, og derefter mildt konstaterende fulgte op: ”Det er en glæde at lave en film og en stor oplevelse, og det hænger jeg ved …, jeg er filmmand og vil dø som filmmand”. Fire uger senere, den 20. marts, døde Dreyer, 79 år gammel. Den planlagte Dreyer-udsendelse blev omredigeret, og ca. 20 minutter af optagelserne fra Store Søndervoldstræde indgik i den fjernsynsnekrolog, som blev sendt i stedet.
Vi takker DR for samarbejdet omkring at få denne unikke tv-optagelse gjort tilgængelig og Marguerite Engberg for tilbage i 1968 at have arrangeret mødet. Vi har klippet den 80 minutter lange optagelse op i 11 mindre enheder - se mere i Spørgsmålene til Dreyer.